






Lyngbygade 97, Sydbyen, 8600 Silkeborg
EKSKLUSIV SØVILLA DIREKTE TIL LYNGSØ
Der findes boliger, hvor beliggenheden ganske enkelt ikke kan genskabes. Denne villa i attraktive Sydbyen er én af dem. Her slutter haven først, når Lyngsø begynder, og med badesøen lige uden for døren får I en helt særlig hverdag tæt på vand og natur – samtidig med at Silkeborgs byliv er lige ved hånden.
Villaen blev gennemgribende renoveret i 2018, hvor husets oprindelige karakter blev kombineret med moderne komfort og nøje udvalgte materialer. Massive sildebensparketgulve med gulvvarme, VOLA-armaturer og Arne Jacobsen-dørgreb er blandt de detaljer, der vidner om det høje kvalitetsniveau.
Husets hjerte er det stilrene Svane-køkken med stor køkkenø og en udsigt, der stjæler opmærksomheden. Lyngsø danner en smuk kulisse gennem vinduerne, og fra køkkenet træder I direkte ud på den store terrasse. Spiseafdeling og opholdsstue ligger i naturlig forlængelse heraf og skaber ét stort, lyst og indbydende leverum med god loftshøjde. Et gæstetoilet fuldender etagen.
På førstesalen venter den private afdeling med et stort soveværelse, walk-in og egen altan, to gode børneværelser samt et moderne badeværelse. Kælderen giver ekstra plads til hverdagens praktiske behov med gode disponible rum, mulighed for hobbyrum og bryggers samt et ældre badeværelse.
Udelivet er noget helt for sig. Den store have går direkte ned til Lyngsø, så sommerens badeture kan begynde hjemmefra. Den solrige terrasse bliver et naturligt samlingspunkt fra morgen til aften, mens haven giver masser af plads til både leg og afslapning. Hertil kommer udhus og carport.
Sydbyen er samtidig et oplagt valg for familien, der ønsker rolige og trygge rammer uden at bosætte sig langt fra byen. Vestre Skole ligger tæt på, mens både stationen og midtbyen kan nås til fods – perfekt også for jer, der arbejder i Aarhus, men drømmer om mere plads, natur og en helt særlig beliggenhed. Hertil kommer attraktive ejendomsskatter.
Vi fremhæver:
- Haven ender direkte ved Lyngsø
- Attraktive og familievenlige Sydbyen
- Gennemgribende renoveret i 2018
- Station og midtby i gåafstand
- Kvalitetsmaterialer og fantastiske leverum
- Attraktive ejendomsskatter
Kontakt os allerede i dag for en fremvisning på tlf. 8681 6444 eller mail@clausgroenne.dk.




